Hvis du er
træt af at føle dig styret af gamle mønstre, føler dig fastlåst, oplever tankemylder, og ikke
længere kan genkende dig selv, ikke kan leve det liv du vil, så kan EMDR hjælpe
dig med at få kontrollen tilbage og handle mere som du ønsker. EMDR er
veldokumenteret særligt til behandling af traumer.
EMDR-terapi er særdeles effektiv til behandling af
forstyrrende tanker, følelser, handlinger og kropslige reaktioner.
Det er en terapiform hvor du
hurtigt vil opleve bedring. Det lyder måske for godt til at være sandt. Det vil
jeg lade dig om at vurdere. Jeg blev selv først overbevist, da jeg prøvede det
på "egen krop".
Hvis det har vakt din interesse, så læs gerne videre og kontakt mig hvis du vil
starte i EMDR-terapi hos mig.
Kærlig hilsen Sofie
Jeg har fordybet mig i at hjælpe mennesker med at skabe sig det liv de ønsker. Derfor er det meget vigtigt for mig, at vi i den første samtale, får talt om hvad vi skal løbe hjem sammen - altså, hvad dit mål for psykologforløbet er. Det er ligeledes rigtig vigtigt, at du oplever at føle dig set og hørt og mærker at vi er et godt match. Jeg tror nemlig på, at vi som mennesker, først tør vise hvem vi er, hvis vi føler os trygge.
For at skabe tryghed, vil du opleve, at jeg er meget tydelig med hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan hjælpe med og at jeg har stor forståelse for hvorfor du har det som du har det og gør som du gør. Jeg ser din måde at håndtere livet på i lyset af de erfaringer du har med dig, som kan have været mere eller mindre traumatiske for dig. Jeg arbejder altså traumeinformeret og det betyder at jeg vil være undersøgende på hvad der er sket dig og hvad din oplevelse af tidligere hændelser har betydet for dig, da disse for det meste vil have betydning for hvordan du reagerer og responderer på svære ting i livet.
"Jeg vil være optaget af hvad der er sket dig og ikke hvad der er galt med dig"
Når jeg foretrækker EMDR som psykoterapeutisk tilgang til hvad end din problemstilling drejer sig om, er det fordi, at heri ligger forståelsen, at dine vanskeligheder i nutid er udtryk for tidligere oplevelser i fortiden, som ikke er tilstrækkeligt bearbejdede og derfor lagret i hukommelsen på en uhensigtsmæssig måde, der står i vejen for at du kan handle som du ønsker.
"I EMDR
ligger forståelsen, at når vi kan få fortid til at forblive fortid og nutid til
at være nutid, så skaber vi mulighed for varig forandring i fremtiden."
Jeg vil derfor hjælpe dig med at få bearbejdet de oplevelser du har med dig, som spænder ben for, at du kan tænke, handle og føle som du gerne vil og jeg vil arbejde henimod at styrke de mange ressourcer du allerede har, om end de kan føles meget langt væk. på den måde vil du opleve at du får det bedre med dig selv, dine relationer og kommer nærmere dine håb for dig selv i fremtiden.
Efter 1 session
"Det her overgår alt andet, terapi jeg har prøvet."
Efter 3 sessioner
Efter 4 sessioner
"Det er som om jeg ikke længere er styret af angsten - det er mig der har kontrollen nu".
Efter 6 sessioner
"Det er helt vildt hvor hurtigt noget kan gå fra at være SÅ forstyrrende til at blive lidt ligegyldigt."
Autoriseret psykolog ved Psykolognævnet og godkendt EMDR-behandler ved EMDR Danmark
CVR NR. 34936102