Forstå anoreksi del 1 – Børn i et giftigt miljø

Alt starter et sted og mit startede her: Jeg har nok været 14 år. Jeg var lige startet i 8. Klasse på privatskolen inde i byen – kom fra den klasse, fra skolen ude på landet, der var berygtet for massiv mobning. Jeg havde selv været igennem møllen, – i mange år som kronprinsessen, næst efter dronningen, og med et loyalt hof til følge, der sikrede os de gode pladser i spisesalen (som det hed dengang) og som flittigt svingede sjippetovet når der skulle hoppes i dobbelt bue. Der var stort set altid én som blev ekskluderet, ignoreret, ikke anerkendt for deres tilstedeværelse, hånet mv… Ingen gjorde noget ved det – ingen lærere, ingen forældre, ingen, mig bekendt. Det var bare sådan det var. Det var helt normalt. Det var først da det blev min tur til at blive de-kronet og udvist fra kongeriget, at jeg fattede hvor sindssygt det, vi havde gang i, var. -Den der konstante positioneringskamp.  Man kunne til hver en tid blive væltet af tronen.

Og ja, det blev jeg og det var egentlig nok meget godt. Da jeg ikke kunne magte det psykisk længere, talte jeg med min mor om det (jeg kan ikke huske det, men det må jeg ha’ gjort, for det stoppede da min mor talte med dronningens mor). Tingene ændrede sig, men jeg skulle væk, alt for giftigt miljø. Lidt lissom når du putter agurker i eddike. Det kunne være den sprødeste mest saftige agurk. Den bliver syltet uanset hvor sprød og saftig den var til at begynde med! For ja, der var mange skønne børn – vi var det! “sprøde” dejlige børn, i et giftigt miljø.

Nå men, ind til byen med mig. Det var vildt fedt og jeg ville SÅ gerne passe ind. Men, jeg var buttet, havde ikke stilet tøj, måtte ikke gå med make up (fair nok) og måtte heller ikke have en mobil. Så lidt en outsider i privatskoleverdenen.

Det gik ret okay, jeg var fagligt og socialt stærk og det vejede op for alt det, som jeg nu kan se, var de overfladiske ting, som jeg ikke kunne sætte check ved. Men som ung spejler man sig jo SÅ meget i sine peers. Og jeg ville se ud som dem. Da vi skulle skrive vores 8. Klasses opgave, gik vi 3 piger sammen om at skrive om anoreksi (tror det var første gang jeg hørte om det). I dag ved de fleste lærere (forhåbentlig), at de skal være opmærksomme når unge skriver om spiseforstyrrelser, selvskade mv.. det kan være tegn på mistrivsel. Nå, men der var ingen der tænkte noget om det dengang.

Kærlig hilsen Sofie

Læs Forstå anoreksi del 2 "Da Grethe flyttede ind" her  http://emdr-terapi.dk/blog/forstå-anoreksi-del-2-da-grethe-flyttede-ind